mandag den 31. december 2012

Vagtler

Endelig lykkedes det mig at få et billede af vores dværgvagtler her i vinter. Vi har dem gående i drivhuset, hvor de i sommerhalvåret æder alle insekter i gulvhøjde. Tilsyneladende også snegle. Vi har ikke haft nogen som helst skadedyr i vores drivhus. Her i vinterhalvåret kan de sagtens overleve i vores uopvarmede drivhus. De har en halmhytte de kan gå ind i, men de holder nu allermest af at være inde mellem de kunstige stuebirk planter, de har fået ind, til erstatning for alle de mange planter de kunne pile rundt imellem. Stuebirkene har vi fra dengang drengene syntes det var sejt at værelset var en skov, hvor der var træer, bregner og hængeplanter. Fuglene er sky nu, for de er ikke længere vant til vi er så ofte i drivhuset her om vinteren. De får tropisk fugleblanding og birkes. Rigtig dejlig nytårsaften til alle herinde!
Jeg kan ganske enkelt ikke anbefale dværgvagtlerne nok til alle der har drivhus. Det er nemme og sjove nyttedyr.

10 kommentarer:

  1. Spændende med vagler, det har jeg ikke set før. Jeg kunne godt tænke mig noget fjerkræ til at æde snegle osv. men vi har ræve i nærheden, og jeg er også bange for, at hundene vil forgribe sig på dem.
    Også god nytårsaften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbet
      Jeg ved nu ikke om de ligefrem ville æde store dræbersnegle, hvis de forvildede sig ind i drivhuset. Vi har heldigvis ikke nogen. Ræv og mår har vi også, men vores drivhus er med gulv, så de kan ikke komme derind.
      Hundene ville nok ikke lade en chance for en lille lækker fugl gå fra sig. Håber I er kommet godt ind i det nye år.
      Hilsen Lisa

      Slet
  2. Dværgvagtler er bare noget af det mest nuttede at se :) Super god ide at have dem i drivhuset!
    Jeg har et drivhus hvor næsten hele forsiden kan åbnes, og har brug for at blive åbnet, fordi det står op ad en syd/vest vendt mur, så dels bliver her for varmt for dem, og det bliver for bøvlet med tråddør. Ellers ville jeg have taget ideen til mig med det samme :)
    Rigtig Godt Nytår til dig og dine kære :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Alice.
      Jeg kan godt se, at vagtler ville være noget bøvlede under dine omstændigheder. Vi så ikke en eneste myre eller andet kryb i drivhuset sidste sommer, så jeg er sikker på de to små nyder livet.
      Håber du og dine er kommet godt ind i det nye år.

      Slet
  3. Vores gamle nabo havde et helt voliere med alskens fugle og heriblandt også vagtler til at gå i bunden af det store rum, hvor papegøjerne kunne flyve. De var nu ikke så sky og af og til faldt der et par æg af til os, for vi var også ind over pasningen ved ferietiden. De skal koges 2-3 min.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Bente
      Hold da op der må have været noget af et leben i det voliere.
      Jeg tror nu ikke det var kinesiske dværgvagtler han havde for æggene er på størrelse med matador-mix æg og ungerne som små brumbasser. Vi håber på unger en dag. Så skal jeg på med den store linse, for at få dem med på billedet.
      Hilsen Lisa

      Slet
    2. Nej det kan det så ikke have været! Ja hele haven var nærmest et stort voliere med et rum til hvert papegøjepar og et stort rum foran, så de kunne strække vingerne.
      Min mor sad tit i min have og undrede sig over, hvad det var for en fugl hun kunne høre!
      »Det er bare Sanne's gøjer« ja det var fremmede fugle!

      Slet
    3. Hej igen Bente.
      Jeg har aldrig mødt andre papegøjer end de der sidder i et lille bur eller holdes med stækkede vinger på en gren i stuen. Det må have været noget af en oplevelse.

      Slet
  4. Hej Lisa.
    Søde Vagtler, de er garanteret rigtig hyggelige.
    Det var da ærgerligt du ikke fik brug for min anmeldelse af dine bøger alligevel. Vi har læst dem, og de var rigtig hyggelige. Så det var en skam.
    Jeg håber du og din familie kom godt ind i det nye år.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Malene
      For søren da. Hvis du har skrevet anmeldelserne vil jeg meget gerne have dem. Måske de kan bruges i en avis eller andet. Ja, det er ærgeligt at forlaget ikke vil udgive dem.
      Ja, vagtlerne er rigtig søde.

      Slet