onsdag den 19. december 2012

årets gang i Den Gamle Dyrlægeboligs have - sommer

På et tidspunkt anskaffer vi to får og lidt flere høns, så de alle kan boltre sig på 800 kvadratmeter. Sikken et leben - de æder hinandens mad, men det er sjovt så længe det varer.
Glæden bliver kort. Hønsene lægger æg i fårenes halm i stalden, fårene går ind i hønsenes indergård og æder deres mad, fårene vælter hønsenes drikketrug og hønsene er ved at drukne i fårenes drikkespand. Det var det lette og lidt morsomme. Her kommer alvoren. Fårene var valgt, da de efter beskrivelsen, skulle lade træer med mere være, og kun æde græs og deslige. Den beskrivelsen havde fårene ikke læst og de åd samtlige knopper, blomster og grene på vores frugttræer, de kunne nå - også gerne barken. Derudover væltede de hønsenes flethegn, når de var inde i deres indergård. Vi hande sat dyrehegn i resten af området, så det var intet problem. Vores intermistiske og mangelfulde indhegning af alle planter og træer i "dyrehaven", var fatal - intet blev skånet, heller ikke løgvækster, som de angiveligvis ville holde sig fra, da de ikke kunne tåle dem. Moderfåret var stærkt, vi havde et palaver, da hun skulle klippes. Vi måtte sande at får og have ikke rigtig duer sammen. Vi fandt et godt sted til Krølle og Bølle, som vi kaldte dem. Hold op, de var kære. Så bliver det sommer i drivhus og køkkenhave og det er Én stor nydelse.

5 kommentarer:

  1. Jeg har haft får tæt på, de brød ofte ud af indhegningen. Heldigvis kom de sjældent ind i min have, men de få træer der var i deres indhegning blev fuldstændig ødelagt. Jeg skal i hvert fald ikke have får i min have. Høns måske for de tager snegle, det ville være godt, men ikke får.

    SvarSlet
  2. Hej Lisa.
    Tak for dit besøg på min blog :-) Nu fandt jeg så også din. Det lyder da til at være en dejlig have I har. Jeg vil rigtigt gerne følge med hos dig, så jeg har meldt mig som læser og sætter dig også på min blogliste. Vi blogges ved :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nana
      Mange tak skal du have. Vi har en have, hvor naturen er en stor del af den. Det er en evig balance med hvor meget naturen må fylde. Vi elsker vores have og for hvert år vi har den oplever vi nye ting. Jeg glæder mig også til at følge dig.
      Hilsen Lisa

      Slet
  3. Hej Lisa.Ja! jeg har da også lige fundet din blog,og har tilmeldt mig.Der ser rigtig dejlig ud hos dig,og jeg glæder mig til at fælge dig.Rigtig god jul til dig og din familie
    Jette(mit lille gods)

    SvarSlet
  4. Hej Jette
    Rigtig glædelig jul til dig og dine. Vores haveliv fylder en hel del i sommerhalvåret. Mange tak skal du have. Det er spændende at blive en del af blogland, som jeg først for nyligt fandt ud af findes. Der er rigtig meget inspiration at hente hos hinanden.

    SvarSlet