torsdag den 21. marts 2013

mit længste bekendtskab

Bortset fra en enkelt veninde fra min purre ungdom,som desværre bor meget langt væk, er det ham her, den gamle dreng, der er mit længste bekendtskab. Han hedder Ingolf. Jeg fik ham i 10 års fødselsdagsgave og nu har vi været sammen i 37 år. Han hedder Ingolf efter musen Ingolf i Cirkeline, som jeg på daværende tidspunkt var helt vild med. Man regner vel egentlig ikke med, at et kæledyr man får som 10 årig, kommer til at følge én så længe. Han har aldrig været i hi, mens jeg har haft ham og han er vel omkring 60 år. En dyrlæge skød ham til cirka deromkring. Om vinteren, som nu, bor han mest inde foran brændeovnen, hvor han får varmen fra. Ellers har han et stort bur med varmelampe. Om sommeren tilbringer han dagene i en kasse af europapaller, på græs, hvor han æder blandt andet mælkebøtter. Han bliver taget ind hver aften, for ellers graver han sig ned, og eventuelt ud og tag ikke fejl - han kan skam også klatre i hegn. Mangt og meget er oplevet sammen med ham, gennem årene.

8 kommentarer:

  1. Spændende bekendtskab og sjovt at høre om, min yngste ønskede sig en gang en skildpadde, men det blev aldrig til noget. Nu har de i stedet to katte.

    SvarSlet
    Svar
    1. hvis de havde fået skilpadden havde de jo nok haft den endnu. Man siger at hvis skilpadder overlever det første år i fangeskab, så holder de til det hele.

      Slet
  2. Det er vist godt at være pilskadde hos dig... ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes man skal gøre det så godt for de dyr man anskaffer, som muligt. Men jeg havde ikke tænkt fremtidsplaner, da jeg dengang ønskede mig en skilpadde. Ingolf er til gengæld et levende bevis på, at skilpadder ikke behøver gå i hi, for at leve længe.

      Slet
  3. Sikke dog et dejligt og langt venskab du beskriver. Må det vare i mange år fremover!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det. Folk man ser igen mange år senere, kommenterer altid "er det Ingolf, gud lever han stadig" Han kan kende min stemme - ingen tvivl om det.

      Slet
  4. Rigtige venner skal man også holde på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldrig overvejet at skille mig af med Ingolf. Heldigvis er der jo ingen der er allergisk overfor en skilpadde og der er da heller aldrig nogen der har været generet af mit kæledyr.
      Ja, rigtige venner af enhver art skal man holde på for altid.

      Slet