tirsdag den 11. december 2012
Decemberhygge og havearbejde
Lige en kende hyggelige udebilleder mere. Det er ganske afslørende omkring den gamle lampe, hvor sneen hænger så fint, for det er jo på grund af edderkoppespind.
Så kom der sandelig sne på mit julehjerte.
Dette projekt med træstubbene, har jeg længe villet igang med. De har stået nede ved den gamle bøg og ventet siden efteråret. De skal bruges til at sidde på rundt om bålet, men da de har fået en kedelig svampesygdom har jeg bestemt at fjerne barken. Svampen ligner orange spraymaling. Nu kom jeg igang takket være Helle på Trumpettrut.
Jeg elsker at arbejde med træ, men det er altid svært at finde ud af hvornår det er færdigt - der viser sig nye tegninger hver gang jeg bruger høvlen.
søndag den 9. december 2012
Hesede Skov
Hesede Skov ligger lige i nærheden af, hvor vi bor. Det er et smukt sted på alle årstider og der ligger en forstbotanisk have. Jeg har ambitioner om at tage billeder i Hesede Skov på alle årstider. Indtil videre har jeg nu efterår og vinter. Her er et uddrag af vinterbillederne. Jeg siger bare, som den naturelsker jeg er - når Danmark er dejligst.
fredag den 7. december 2012
Rodolphus´ jul
Her er lidt julestemning fra i sommer. Julius her er Rodolphus på forsiden af min børne højtlæsnings julebog "Rodolphus´ jul" og i 25 graders varme skød vi dette billede i vores julepyntede køkken og med hønen "Halte Lina", som statist. Jo, jeg har tamme høns. Hun kom dog ikke rigtigt ned i høkassen, som bogen ellers fortæller.
Må jeg anbefale bogen til forældre og bedsteforældre, som mangler en gave til de 4-10 årige.
Længere nede kan du finde et link direkte til bog og forlag
Forfatteren mig - det er Lisa B. Salomonsson
torsdag den 6. december 2012
hønsene
Så er morgenmaden klar til hønsene. Rester fra gårddagen, ved min mands fødselsdag. Kartofler, skinke, mango, jordbær og franske vafler. Det er så herligt at have sådan nogen ædemaskiner. De æder ALT. Og vores høns æder heldigvis altid op, så der er intet overladt til rotter og mus.Jeg kan klart anbefale høns og især æglæggere, hvis man ofte har rester til overs. De er altid sultne og så lægger de også æg i den mørke tid og er meget robuste. Vores hedder Brun Lohman. Prima store æg.
tirsdag den 4. december 2012
I den gamle dyrlægebolig - læs vores hjem, lægges planer for den kommende havesæson.Vi har boet her i snart tre år og nu har vi prøvet lidt af hvert hvad angår haven/grunden. Vi har knapt 3000 kvardratmeter at boltre os på, så der er jo plads til lidt af hvert. Planen er, at vi vil inddele haven i tre afsnit. Kulturhaven, hvor vi luger, laver staudebede og slår græs jævnligt; den vilde have, hvor vi har sommerblomster og danske planter og masser af selvsåede lupiner. Her slår vi kun gange gennem den stride græseng, men det kan ikke bare passe sig selv, for der er en æblelund med nye træer, som skal nurses.Her er også bålpladsen, som pt. er en kæmpe bunke grene og bosted for mange fugle og mon ikke også et pindsvin. Den nedeste del af haven indeholder allerede køkken- og bærhaven. Her er der også en kæmpe kompostbunke, som optager ret meget plads- læs lidt for meget. Jeg tænker, at jeg kan gro artiskokker og jordskogger her. Sidste år var det squash i alle afskygninger, men da vi ikke er vilde med at spise dem, var det jo lidt omsonst. De forskellige afsnit skal indkranses af cowboy hegn, som jeg kalder det. Rundstokke med nogle brædder mellem.
Jeg glæder mig til at vise jer hvordan projekt haven skrider frem.
mine juledekorationer
Vi er da vist rigtig mange der elsker at lave forskellige dekorationer her op mod jul. Lad mig suplere med et par af mine. Den ene slags laver jeg uden levende lys.
Abonner på:
Opslag (Atom)








