tirsdag den 30. april 2013

Årets første udebad

Alting i haven er jo forsinket og dermed også fruens første udebad. Vi måtte sikre os at risikoen for nattefrost var ovre, før vi geninstalerede udebadet. Søndag var så første mulighed for udebad. Efter en herlig dag i haven og solen som skinnede og varmede på solpanelerne, var det tid. Ganske vist blæste det en halvstiv pelikan, så vandets stråler forsvandt ind imellem fra hvor jeg stod, men det var en stor nydelse. Fra nu af og indtil oktober står den kun på udebade, og helst når solen har varmet vandet. Jeg glæder mig til mit første udebad i karret, men venter til vinden har lagt sig. Vi overvejer at male udebadet svenskrødt, men det er ikke det første der sker i haven, hvor projekterne hober sig op. I skrivende stund er vores økologiske bonde ved at tilså markerne omkring os med diverse kornsorter, hvilket i efteråret giver os mulighed for at købe vores korn meget lokalt.

5 kommentarer:

  1. Ja der kan man se, jeg synes, at det er for koldt til udebad, men du ser ud til at nyde det. Flot billede af dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Lisbeth. Det er faktisk helt utroligt at jeg kuldskære person kan gå fra lange underbukser til udebad. Det er ikke særlig koldt, kun at gå derude fra og tilbage gennem haven. Jeg vil tro du ville have det lige sådan og nyde det.
      Min søn badede derude idag, og jeg gik rundt i skind frakke. Så lige fra den ene yderlighed til den anden.
      Hilsen Lisa

      Slet
  2. Sejt gået og du ser ud til at nyde det. Da er jeg godt nok for kuldskær også selvom det er i varmt vand.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne. Jeg nyder det bestemt også, selvom jeg også hører til de kuldskære. Har endnu ikke smidt jenslynerne når jeg arbejder i haven i denne storm eller vandrer rundt.
      Om sommeren, når det er varmt, er det skønt med et koldt bad, hvor man bare lige kan gå tilbage til drømmesengen og nyde solens varme stråler.
      Hilsen Lisa

      Slet
  3. Det er godt nok friskt, men hvor er det pragtfuldt med et udebad. Kan godt forstå at du nyder det, der er trods alt varmt vand, så du er ikke helt vikingbader... ;o)

    SvarSlet